Skip to product information
1 of 25

Chantal Polo DA

Chantal Polo DA

Regular price €9,50 EUR
Regular price Sale price €9,50 EUR
Sale Sold out
Tax included.
Tilbuddet gælder udelukkende strikkeopskriften. Varerne afbildet på fotos er ikke inkluderet i salget. Ved at foretage en betaling, køber du et digitalt produkt - en PDF-opskrift.

Du kan føje denne opskrift til dit Ravelry-bibliotek under betalingen.

Den hvide sweater er strikket i Como Cashmere col.00 og col.52 samt Como col.11 fra Lamana [STØRRELSE M].
Den brune sweater er strikket i Cashmere Classic col.643, col.518 og col.623 fra Cardiff [STØRRELSE M].


Chantal Polo strikkes oppefra og ned i et mønster med vævestrik. Den begynder med kraven, som strikkes fladt med vendepinde, hvorefter der laves udtagninger for at forme kraven. Ryggen strikkes fladt med udtagninger, der former skuldrene. Der samles masker op langs de skrånende linjer på ryggen, og for- og bagstykke strikkes separat med udtagninger, der former halsudskæringen. Delene samles og bærestykket strikkes fladt frem og tilbage for at skabe en kant til knapstolperne, samtidig med at der laves udtagninger til ærmerne og udtagninger langs raglanlinjerne. Herefter strikkes knapstolperne i dobbeltstrik, og bærestykket samles og strikkes rundt. Ærmemaskerne sættes til hvile, der slås masker op under ærmerne og kroppen strikkes rundt. Til slut sættes ærmemaskerne tilbage på pinden, der samles igen masker op under ærmerne og ærmerne strikkes rundt med indtagninger.

Størrelsesguide:

Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL er designet til at passe til et brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm.

Chantal Polo har et afslappet fit og er designet med cirka 10–20 cm positiv ease i størrelserne XS–XL, og til cirka 3–14 cm i størrelserne 2XL–5XL, afhængig af dit brystmål og den valgte størrelse. Mål dig selv inden du vælger hvilken størrelse, der passer dig bedst. For eksempel, hvis dit brystmål eller det bredeste sted på din overkrop er 95 cm, bør du strikke en størrelse M. Det færdige resultat for størrelse M er 109 cm, hvilket giver cirka 14 cm positiv ease.

Mål:

Omkreds: 100 (105) 109 (114) 120 (124) 133 (144) 153 cm
Længde bagpå (uden krave): 55 (56) 57 (58) 59 (60) 62 (64) 66 cmBemærk at de færdige mål kun kan opnås hvis du har den korrekte strikkefasthed gennem hele projektet.

Strikkefasthed:

26 m x 40 rk = 10 x 10 cm i vævestrik på pind 4 mm.
52 m x 64 rk = 10 x 10 cm i dobbeltstrik på pind 3 mm.
Bemærk: Den angivne strikkefasthed gælder for begge lag i dobbeltstrik. Den strikkefasthed der kan ses og gælder for hvert lag, er derfor halvdelen af det oplyste = 26 m x 32 rk.
Strikkeprøver måles efter vask og blok. Tilpas din pindestørrelse hvis nødvendigt så det passer til strikkefastheden. 

Foreslåede pinde:

4 mm rundpind, 40 cm og 80 eller 100 cm, og strømpepinde i samme str med mindre der bruges Magic Loop.2 x 3 mm rundpind, 100 cm (og 1 x 80 cm hvis du ikke bruger 100 cm rundpind til kroppen), og strømpepinde.

Foreslået garn:

Forslag 1: Classic fra Cardiff Cashmere (25 g = 112 m).
Farve A:
225 (225) 250 (250) 275 (300) 325 (325) 350 g
Farve B: 75 (75) 75 (75) 75 (100) 100 (100) 100 g
Farve C: 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 (75) 75 g

Forslag 2: Como eller Como Cashmere/Tweed fra Lamana (25 g = 120 m).
Farve A:
200 (225) 225 (250) 275 (300) 300 (325) 325 g
Farve B: 75 (75) 75 (75) 75 (75) 75 (100) 100 g
Farve C: 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 g

Ensfarvet version: 325 (325) 350 (350) 375 (400) 425 (450) 475 g Classic fra Cardiff Cashmere (25 g = 112 m) eller 300 (300) 300-325 (350) 375 (400) 425 (450) 450 g Como eller Como Cashmere/Tweed fra Lamana (25 g = 120 m).

Alternativt garn: Dette design kan strikkes med en enkelt tråd garn i DK vægtklassen eller med to tråde holdt sammen i sport + lace vægtklassen. Hvis du vælger at strikke med en enkelt tråd, vælg da 100% cashmere eller lignende garn med cirka 112 m pr 25 g, eller klassisk uld med cirka 140-175 m pr 50 g. Hvis du vælger at strikke med to tråde holdt sammen, vælg da en tråd 100% uld med cirka 230-250 m pr 50 g, holdt sammen med en tråd silkemohair med cirka 210-250 m pr 25 g.

Diverse:

4 x knapper (ø = 12 mm), maskemarkører, ekstra garn eller maskeholdere, garnnål.

Teknikker der benyttes:

JUDY'S MAGISKE OPSLAG (video tilgængeligt)
BAGLÆNS LØKKEOPSLAG (video tilgængeligt)
SAML MASKER OP
STRIK FLADT
STRIK RUNDT
UDTAGNINGER (video tilgængeligt)
INDTAGNINGER (video tilgængeligt)
SHORT ROWS / VENDEPINDE (video tilgængeligt)
DOBBELTSTRIK (video tilgængeligt)
KNAPHULLER (video tilgængeligt)
ITALIENSK AFLUKNING (video tilgængeligt)

Guide til sværhedsgrad:

SVÆR ★★★★☆
Du kan læse mere om sværhedsgraderne her.

Sprog for mønster:

Dansk
The pattern in other languages is here.

Copyright & licens:

Denne opskrift er til personligt brug gældende for én person. Det er ikke tilladt at dele hele eller dele af opskriften hverken som fil eller i andre formater. Dette gælder både diagrammer, tekst og billeder fra opskriften. Du må gerne poste og dele billeder eller videoer online af din strikkeproces og det færdige arbejde. Det er okay, hvis opskriften kortvarigt er synlig på et stykke papir eller en skærm så længe indholdet ikke kan læses. Færdige genstande: Du må sælge dine håndlavede færdige beklædningsgenstande i små mængder, hvis du ejer din egen kopi af opskriften. Når disse genstande sælges, skal Moreca Knit krediteres som designer og opskriftens navn skal inkluderes. Det er ikke tilladt at masseproducere genstande efter denne opskrift, ej heller at få genstande fremstillet ved hjælp af tredjeparts-produktion. © Moreca Knit. Alle rettigheder forbeholdt.

View full details

Chantal Polo fra Moreca Knit, en moderne struktureret polosweater med løftede masker, afslappet pasform og raffineret konstruktion
Avanceret strikkeopskrift til kvinder på en stribet polojumper med lange ærmer, knaphuller og ombukket kant
Chantal Polo pullover i afslappet skandinavisk styling, der viser strukturerede striber og proportioner med sænkede skuldre