Skip to product information
1 of 12

Chantal Sweater [DK]

Chantal Sweater [DK]

Regular price €9,50 EUR
Regular price Sale price €9,50 EUR
Sale Sold out
Tax included.

*Tilbuddet gælder udelukkende strikkeopskriften. De beklædningsgenstande, der er vist på billederne, er ikke inkluderet i salget. Ved at foretage en betaling køber du et digitalt produkt - en PDF-opskrift.

*Efter køb af opskriften kan du tilføje den til dit Ravelry-bibliotek.

*Den lyse sweater på billedet er strikket med Wild & Soft [col. 101] fra Gepard og Tilia [col. 101] fra Filcolana.
*Den mørke sweater på billedet er strikket med Wild & Soft [col. 499] fra Gepard og Kid Seta [col. 590] fra Gepard.

Chantal Sweater strikkes oppefra og ned i vævestrik. Først strikkes højre og venstre skulderstykke separat. Derefter samles masker op, og højre- og venstre forstykke strikkes med udtagninger for at danne halsudskæringen. De to forstykker strikkes sammen, samtidig med at samles ekstra masker i halskanten, og der strikkes ned til hvor ærmegabene slutter. Nu samles der igen masker op og rygstykket strikkes. Vendepinde eller ”German short rows” bruges på både for- og rygstykket for at sikre at skuldrene får en god pasform. Når alle dele er strikket, bliver de samlet, og sweateren strikkes rundt på rundpind. Derefter samles masker op langs halskanten, som strikkes rundt i 2x2 rib, der foldes og strikkes ned på vrangsiden. Til sidst samles masker op langs ærmegabet, og ærmerne strikkes rundt på rundpind.

Størrelser:

XS / S / M / L / XL / 2XL / 3XL
Chantal Sweater har et afslappet fit, og er designet til at have et bevægelsesrum på ca. 15 cm, men med et gradvist mindre bevægelsesrum i de større størrelser for at sikre et behageligt fit. Det betyder, at målene på den færdige sweater vil være ca. 15 cm større end dit brystmål. Størrelserne XS / S / M / L / XL / 2XL / 3XL svarer til et brystmål på henholdsvis 80-85 / 85-90 / 90-95 / 95-100 / 100-110 /110-120 / 120-130 cm.

Før du begynder, kan du måle dig selv, for at finde den rigtige størrelse til dine kropsmål. For eksempel, hvis dit brystmål er 90 cm, bør du strikke størrelse M. Hvis dine mål ligger mellem to størrelser, så vælg din størrelse ud fra hvor løst, du ønsker din færdige sweater skal sidde. Diagrammet med de færdige mål kan være nyttigt til at finde den rigtige størrelse.

Færdige mål:

Omkreds:
101 / 106 / 112 / 118 / 124 / 130 / 140 cm
Længde:
56 / 57 / 58 / 60 / 62 / 65 / 68 cm

Anbefalet garn:

Der strikkes med to tråde:
250 / 300 / 300 / 350 / 350 / 400 / 400 g Wild & Soft fra Gepard Garn 50 g = 240 m.
holdes sammen med
150 / 150 / 175 / 175 / 200 / 200 / 225 g Kid Seta fra Gepard Garn 25 g = 210 m.

Vejledende pinde:

Rundpinde:
4.5 mm 40 cm, og 80 eller 100 cm
3 mm 40 cm, og 80 eller 100 cm
Strømpepinde:
3 mm eller en lang rundpind, hvis der strikkes ”magic loop”.

Strikkefasthed:

Efter vask og blokning:
26 m x 40 p = 10 x 10 cm i vævestrik på P. 4.5 mm.

Husk at lave en strikkeprøve for at sikre, at din strikkefasthed er den samme som angivet i opskriften. Hvis din strikkefasthed ikke passer, så tilpas pindestørrelsen for at opnå den korrekte strikkefasthed.

Tilbehør:

Maskemarkører, ekstra garn eller maskeholder, synål.

Guide til sværhedsgrad:

★★★★☆
OVER MIDDEL

Du kan læse mere om sværhedsgraderne her.

Sprog for mønster:

Dansk

View full details

Chantal Sweater for women with elegant crewneck and soft texture, knitted following morecaknit's pattern.
Chantal Sweater knitting pattern for girls, embodying contemporary style and sophistication, available in English
Unique design of Chantal Sweater by morecaknit, showcasing luxurious sport gauge knitting and stylish drop shoulder silhouette.